Magazine Posts Table of Contents
Next post Festivalstil Previous post Fire Finurlige Instrumenter

V27 <3

Posted | Views: 1,299

Træder man ind af a-mols store, tunge og røde dør, mødes man af en gang, der ikke ser særlig speciel ud. Der hænger en enkelt plakat i stor størrelse på en af væggene, men ud over den, er det eneste der præger gangen, de røde døre, der er kunstfærdigt pyntet af billeder og udklip, der på hver sin måde, afspejler dem der bor indenfor. På venstre side, dør nummer to, bliver ens blik fanget, af en plakat med en indisk kvinde, der hilser en Welcome, en Hannah Montanna-poster og en noget forstørret Pickwick tepose. Tager man i håndtaget, og åbner døren, bliver man mødt af en sød duft af en blanding af diverse teer. Rummet er en anelse rodet, men det er bare med til, at skabe en hygge og genkendelig hjemmelighed.
Vi bad Laura og Clara Luna, der bor på værelset, om at finde fem ting, der betyder noget ekstra.

01. Roomie
»Der er noget helt fantastisk og finurligt, ved at bo sammen med sin veninde. Man udvikler et helt specielt forhold, der rækker langt ud over små fejl og mangler, som man lærer at leve med efter meget kort tid.«

02. Te

»Vi drikker rigtig meget te! Det giver en vindunderlig duft, og så minder det, om en masse hyggelige stunder vi har haft sammen.«

Clara Lunas yndlings er den grønne kvæde te, Lauras er Cool Mint.

03. Tøj
»Vi har hver især en masse tøj, som ligger og flyder på hele værelset. Vi bruger hele tiden f hinandens, men det er helt cool, når vi ved, at vi selvfølgelig passer på det. «

04. Harry Potter-væg
»Hele vores ene væg er dækket af Harry Potter-plakater. Det er hammer hyggeligt at komme ind, og se alle de velkendte ansigter smile ned på én. «

05. Lyskæder
»Vi har tit alt lys slukket, på nær lyskæderne. De giver alle et romantisk og roligt lys, så man kan virkelig nyde tilværelsen og livet, når kun de er tændt. «

1

2

4

3

5