Journalistik, Tine Romby
Uddannelsessteder :
Den nemmeste måde at blive journalist på, er ved at starte og færdiggøre journalisthøjskolen. Uddannelsen varer 4 år, og består af tre dele; 1½ år på skolen, 1½ år i praktik og 1 afsluttende år på skolen igen.
Dagligdagen på studiet :
Første del består af en introduktion til faget journalistik og dets metoder. Her lærer man, at indsamle og formidle stof, mens man øver sig i interview, research, kildekritik og idéudvikling. Praktikdelen foregår på blade, i radio, tv eller andre steder, hvor medie og journalistik er hovedemnerne.
Anden del af uddannelsen, vil man arbejde med større projekter, og har mulighed for mediespeciale. Det sidste semester, har man mulighed for at tage til udlandet, for at studere.
Krav :
For at blive optaget på journalistikhøjskolen, er det en god idé at tage en studentereksamen. Enden på STX, HF, HTX eller HHF. Faktisk er det ikke et krav med en studentereksamen, men de fleste der bliver optaget, har en sådan. Der er derfor heller ikke nogen krav om at have taget nogen fag på et bestemt niveau, så man skal ikke være bange for, at den linje man har valgt, er ubrugelig for optagelse på journalistikhøjskolen.
Job :
Som journalist er er tonsvis af jobmuligheder. Man kan arbejde på aviser, blade, hjemmesider, radio og medievirksomheder generelt, men for tiden er der stor arbejdsløshed blandt journalister, pga. de mange nedskæringer.
Flere og flere journalister arbejder freelance, hvilket vil sige, at de arbejder uden fast ansættelse, men der i mod med faste aftaler med f.eks. uge- og fagblade samt radio, tv og meget mere.
Det er også almindelig kendt, at journalister vælger at blive selvstændige, ved f.eks. at vælge forfattervejen.
På ug.dk oplyses det, at en journalist tjener mellem 31.000 og 35.000. Dette kan man nok ikke regne helt med, da det kommer an på hvilken avis, blad osv. tman arbejder for.
Min interesse :
Min egen interesse bunder i, at jeg godt kan lide at skrive, og interesserer mig for, hvad der sker rundt om i verden af forskellig kaliber. Jeg synes der er spændende at fordybe mig i ting, lægge kræfter i det, og få et godt resultat. Jeg tror, at jeg ville få en masse ud af at være journalist, og at jeg vil kunne udfordre mig selv på mange forskellige måder.
Art Director, Søren Holm Nielsen
Den nemmeste måde at blive Art Director på er at få sig en stx, hhx, htx, hf eller en udenlands eksamen. Derefter er der ingen krav til fag eller niveau.
Man skal kunne bestå en optagelsesprøve, og så kan man tage en professionsbacheloruddannelse i visuel kommunikation på mediehøjskolen, i kommunikationsdesign og digitale medier på enten Designskolen Kolding eller Kunstakademiets Designskole (hvor man også får en kandidatuddannelse) eller i grafisk kommunikation på Skolen for Visuel Kommunikation i Haderslev. De tager alle sammen tre år.
Hvis man har lyst kan man tage en kandidatuddannelse, som man kan tage på Management of Creative Business Processes. Den tager to år.
Jobbeskrivelse :
En Art Directors arbejde går ud på at finde på kreative idéer, og finde på forskellige budskaber til bestemte målgrupper. Man skal kunne udforme en reklame eller et produkts layout, så det kan sælge. Som Art Director skal man kunne være bevidst om forbrugerens behov og ønsker. Man skal have en god sans for det visuelle udtryk og samtidig være god til at opfange nye tendenser. Art Directoren har en solid viden om design: form, indhold og udtryk. Evnen til at visualisere tanker, idéer, lede og inspirerre. Mange Art Directors skifter meget ansættelses sted for at bevare kreativiteten og forny idéerne.
Art Directors arbejder på reklamebureauer, PR- og kommunikationsbureauer, i filmselskaber eller bladhuse. Flere og flere arbejder også Freelance, det vil sige at de arbejder uden fast ansættelse, men der i mod faste aftaler med f.esk. blade, film, radio og tv.
Min interresse :
Jeg har altid været rigtig vild med musik, kunst, film og tøj og jeg har været rigtig god til at arbejde i grupper og finde på gode idéer. Og i hele mit liv har jeg gerne ville en hel masse forskellige ting, og som Art Director har jeg mulighed for at komme til arbejde med en masse forskellige ting og mennesker. Min store drøm kunne være at have mit eget firma sammen med andre kreative menensker, hvor vi hver står for en ting og gør det selv. Firmaet skulle gå ud på at vi hjalp upcoming musikere frem med deres karriere, med events, koncerter, musikvideoer og billeder.
Uddannelsesplan
Blogsiden I Do Art, er et fænomen der har taget kunstnernes parti, og lader unge så vel som gamle talenter vise verden, hvad det er de kan og vil. Den inspirerende sides skabere har ladet sig interviewe, og har givet en masse interessante svar, der giver en lyst til at lade smide tøjlerne, og gå i kast med sine kreative sider.
I Do Art
Hvad vil I gerne have ud af siden?
Vi startede idoart.dk, for at skabe et rum hvor kunstnere selv kan fortælle om deres arbejde, oplevelser og inspirationskilder. Der findes masser af magasiner og online medier hvor "kunstanmeldere" giver deres bud på, hvad god kunst er, hvad man skal undgå og/eller, hvor man kan finde den, men man hører aldrig hvad kunstnerne selv tænker. Det samme gælder, når man går på museum eller besøger et galleri. Vi vil have de personlige historier frem og være med til, at sætte større fokus på alle de fantastiske og dygtige mennesker, der er i Danmark og resten af verden. Desuden ønsker vi, at skabe synlighed omkring alle de muligheder der inde for den kreative verden. Kunst er alt andet end kedeligt, og den behøver ikke kun, at være forbeholdt tørre hvide vægge og stramme analyser.
Hvad byder fremtiden på med IDOART?
Vi drømmer selvfølgelig en hel masse, men fordi det hele går så stærkt med siden i øjeblikket, har vi ikke lyst til at sætte for mange rammer op omkring hvad der skal ske i fremtiden. Forhåbentlig fortsætter siden med at vokse, inspirere, skabe job til kunstnere, og forstærke alle lag af kunstscenen. Vi fortætter med, at opsøge nye samarbejder og det er nok noget af det, vi ser mest frem til.
Hvad er historien bag siden?
I DO ART har fra 2006-2011 bla. været en årlig kunstfestival over 3 år. Vi har afholdt en række udstillinger rundt omkring i landet, og så har vi desuden over et halvt år fungeret som studio og atelier i Aarhus for 31 unge kunstnere.
I slutningen af 2010 overvejede vi, at lægge I DO ART i graven, men fordi vi ikke helt kunne slippe vores hjertebarn, fandt vi på, at skabe det online medie "idoart.dk", som skulle fungere som en kunstblog, og en nem måde at holde kontakt på, selvom vi (Matias og Rikke) på det tidspunkt boede i to forskellige byer. Nu er idoart.dk blevet 1 år og den er vokset så stor, at vi har måttet sætte 100% ind på vores arbejde med siden. Dermed er idoart.dk blevet alt andet end det, vi turde drømme om, men det er fantastisk at opleve, og vi elsker det der er sket.
Hvad bliver I inspireret af? Har I nogle idoler?
Vi bliver inspireret af folk som tør åbne op og fortælle deres historier lige fra hjertet. Vi har som sådan ikke nogen "idoler," da vi hele tiden opdager nye dygtige og inspirerende personligheder, som følger deres egne hjerter og går deres egne veje.
Har der været konsekvenser og fordele ved at have lavet siden?
Som vi beskrev tidligere, er ideen med idoart.dk vendt 180 grader, gennem det sidste år, og hvor vi før tænkte, at det ville være en måde at skabe mere tid til andet arbejde på, har siden nu fået vores fokus 100%. Vi har lært et utal af interessante og spændende kunstnere at kende, og så har vi fået en masse nye venner i form af kunstmuseer, gallerier, kulturaktørere mfl., som er med til at give liv til vores arbejde. Vi har desuden fået en lang række henvendelser fra lærere (fra forskellige lag), som fortæller, at de bruger siden i deres undervisning, og det synes vi er fantastisk. Vi bliver hele tiden overraskede over, hvor langt siden når ud, og hvordan den bliver brugt.
Hvad kunne være det største der kunne ske?
Det største der kunne ske for os, er selvfølgelig at siden fortsætter med at vokse, og at vi en dag måske kan komme til at leve af det, vi brænder for.
Hvor mange mennesker er bag siden? Og hvor finder I dem?
Vi er to, som står bag siden: Rikke Luna og Matias Albæk-Falk
Mht. bloggere er der iøjeblikket omkring 35 - det svinger dog, da der løbende er udskiftning af bloggerne.
Hvad er jeres job i dag? Hvad håber I på at blive? Og hvorfor?
Vores job er at administrere og udvikle idoart.dk og vi er netop nu i gang med, at skabe jobs via foredrag og oplæg samt en form for konsulentarbejde (fx. samarbejder vi lige nu med Train, som er et aarhusiansk spillested, hvor vi er med til at kuratere kunstnere til et klubkoncept.
Vores drøm er, som tidligere nævnt, at vi kan komme til at leve af vores arbejde med I DO ART. (- Matias har netop taget orlov fra Designskolen Kolding og Rikke er fotograf).
Billedet er taget fra IDOART.dk
Musik kan ændre ens liv, og gennem årene er det lavet nogle albums, som har sat sig ekstra spor i folks hukommelse og sind. Vi har snakket med tre musikere, der hver har valgt en forskellig vej inden for musikken og har prøvet at sætte os ind i deres musikalske opvækst og liv, ved at spørge ind til hvilke album der har betydet mere end andre.
Britta Kold, klassisk violinist
01. Første album der betød noget
»Det første album jeg rigtig hørte, og som var mit eget på en måde, var Tori Amos’ Under the Pink. Jeg synes det er en super god plade, og så var det min. Jeg havde som barn lyttet til meget af min storebrors musik, men endelig fandt jeg noget, som jeg selv havde optaget, og som var helt specielt.«
02. Mit teenagesoundtrack
»Som ung hørte jeg en del pop. Bland andet en svensk sangerinde der hedder Lisa Nilsson. Det var sådan noget blød musik, med strygere og hele balladen.«
03. Fik mig til at være musiker
»Jeg begyndte at spille violin da jeg var syv, og spillede i et symfoniorkester. Her fik jeg en masse oplevelser, der var med til, at give mig smag for klassisk musik, «
04. Et musikalsk vendepunkt
»Da jeg begyndte på konservatoriet i Sverige, vendte mit musikalske liv fuldstændigt. Det var ikke længere en hobby, men noget der fyldte min hverdag hundrede procent. Der var musik over alt omkring mig, og jeg skulle have et langt større fokus, end jeg havde før.«
05. En stor inspiration
»Når man som jeg spiller klassisk musik på ”jobbet”, og hører mere rytmisk musik i fritiden, er der ikke noget, som har været en bestemt inspiration for mig. Men når jeg hører de store symfonier, som f.eks. Mozart og Bach har lavet, får jeg lyst til at være med i sammenhængen. Det giver mig en masse gejst, og giver mig en masse grund til at øve mig, så jeg kan være med i noget så stort!«
06. Ville ønske jeg havde lavet
»Hvis jeg skulle vælge et album, som jeg godt ville have indspillet, skulle det nok være en af Schostakovich’ strygerkvartetter. Men jeg har ikke noget behov eller ønske, om at indspille noget som helst. «
Ulrik Klostergaard, rytmisk pianist
01. Første album der betød noget
»Et album kaldet Culpeppers Orchard, som er noget god gammel dansk rock fra midten af 70’erne. Det gik rent ind, og den dag i dag, kan jeg stadig hele pladen udenad. Jeg havde det på spolebånd i sin tid, og spillede det over alt. Mig og en gruppe venner gik helt amok, og hørte det hele tiden. «
02. Mit teenagesoundtrack
»Hvis jeg ikke skal vælge Culpeppers Orchard, må det være et album af Talking Heads kaldet Remain in the Lights. Der har jeg været omkring de 19 år, og var i en meget syret periode. Når jegsatte denne plade på, var det som om, jeg blev suget ind i højtalerne, og ikke kunne andet end at sidde og koge til det.«
03. Fik mig til at være musiker
»Som 26-årrig spillede jeg dansktop til fester of andre arrangementer, for at tjene penge. Selvom det ikke just var min smag, var det dét, der gav mig mine første oplevelser med musik som et job. Jeg brugte denne slags musik som et redskab, men om det var det der fik mig til at være musiker, ved jeg ikke helt.«
04. Et musikalsk vendepunkt
»Jeg havde beskæftiget mig med kor i et stykke tid, uden egentlig at vide, hvad jeg ville med det. men da så Vocal Lines første plade udkom, blev jeg solgt samt sikker på, hvad jeg ville opnå med kor.«
05. En stor inspiration
»Op gennem 80’erne blev jeg inspireret af tonsvis musik. Jeg hørte rigtig meget af Peter Gabriel, Paul Simon og U2. de var virkelig med til at sætte skub i mit eget musikliv.«
06. Ville ønske jeg havde lavet
»Ja. Det må nok blive Paul Simons Rythem up the Saints. Det er et genialt album, der finder musik på måder, som jeg synes har helt fantastisk. Der er så mange lag i den måde han laver rytmisk musik på, og det er fyldt med fede temaer.«
Jan Schönemann, rytmisk guitarist
01. Første album der betød noget
»Som lille fik jeg en LP med Donovan. Den med Yellow is the Color. Det var noget folkemusik, der kom under oprøret, og var med i den tid, hvor der skete en masse i verden, og ikke mindst mit liv. «
02. Mit teenagesoundtrack
»Jeg opdagede Jimmi Hendrix som teenager, og blev helt forelsket i den enorme klang. Det er jo ikke så tekstpræget musik, men det passede virkelig min alder, med den store energi. Det var som en rejse til orkanens øje.«
03. Fik mig til at ville være musiker
»Jeg spillede i et band som ung, hvor vi var tre gutter, som spillede forskellig musik. Vi spillede blandt andet et Black Sabbath-nummer, som vækkede musikken i mig, og som stadig gør det.«
04. Et musikalsk vendepunkt
»Pigerne i min folkeskoleklasse lyttede til Bach. Det var meget interessant for mig, da jeg selv var og er en rytmisk dreng. Jeg fik optaget en af symfonierne, og da jeg satte mig ned for at høre det, faldt jeg simpelthen i søvn. Det var mærkeligt og anderledes, og virkede søvndyssende på mig «
05. En stor inspiration
»Jeg læste bogen Steppeulvene, som er en rigtig mystisk hippie-agtig bog, og jeg blev fascineret af hele den ”ensomme ulve-ting”. Efter at have læst bogen, opdagede jeg Steppenwolf, som var opkaldt efter bogen. Det var noget syret hippiemusik, som gav mig en masse inspiration.«
06. ville ønske jeg havde lavet
»Abbey Road af The Beatles tror jeg. Det er et intet mindre end genialt. Det er et album, der aldrig nogen sinde dør.«
Festivalstil
Sommeren er på vej, og det betyder festivaler. Vi har sammensat 3 sæt tøj, der sikrer dig en fed, festlig og smart sommer.
Træder man ind af a-mols store, tunge og røde dør, mødes man af en gang, der ikke ser særlig speciel ud. Der hænger en enkelt plakat i stor størrelse på en af væggene, men ud over den, er det eneste der præger gangen, de røde døre, der er kunstfærdigt pyntet af billeder og udklip, der på hver sin måde, afspejler dem der bor indenfor. På venstre side, dør nummer to, bliver ens blik fanget, af en plakat med en indisk kvinde, der hilser en Welcome, en Hannah Montanna-poster og en noget forstørret Pickwick tepose. Tager man i håndtaget, og åbner døren, bliver man mødt af en sød duft af en blanding af diverse teer. Rummet er en anelse rodet, men det er bare med til, at skabe en hygge og genkendelig hjemmelighed.
Vi bad Laura og Clara Luna, der bor på værelset, om at finde fem ting, der betyder noget ekstra.
01. Roomie
»Der er noget helt fantastisk og finurligt, ved at bo sammen med sin veninde. Man udvikler et helt specielt forhold, der rækker langt ud over små fejl og mangler, som man lærer at leve med efter meget kort tid.«
02. Te
»Vi drikker rigtig meget te! Det giver en vindunderlig duft, og så minder det, om en masse hyggelige stunder vi har haft sammen.«
Clara Lunas yndlings er den grønne kvæde te, Lauras er Cool Mint.
03. Tøj
»Vi har hver især en masse tøj, som ligger og flyder på hele værelset. Vi bruger hele tiden f hinandens, men det er helt cool, når vi ved, at vi selvfølgelig passer på det. «
04. Harry Potter-væg
»Hele vores ene væg er dækket af Harry Potter-plakater. Det er hammer hyggeligt at komme ind, og se alle de velkendte ansigter smile ned på én. «
05. Lyskæder
»Vi har tit alt lys slukket, på nær lyskæderne. De giver alle et romantisk og roligt lys, så man kan virkelig nyde tilværelsen og livet, når kun de er tændt. «
1
2
4
3
5
»Den er købt i en lille, akustisk butik i Svendborg, der forhandler guitarer, ukuleler og andre strenginstrumenter, allerførste uge her på efterskolen. Jeg havde længe, gerne ville have en mandolin, og da jeg den i butikken, blev jeg helt forelsket. Den kostede kun 1300, hvilket er ret billigt, så jeg blev nødt til at have den. Jeg bruger den nogen gange i sammenspil, men ikke rigtigt i andre bands.«
På en efterskole som denne, hvor musik er i fokus, og der er fyldt med spirende talenter med interesse for musik, kan det ikke undgås, at der bliver spillet på nogle sære, sjove, skøre og mærkværdige instrumenter.
Stig Bo – Mandolin
»Jeg købte den for noget tid siden, i en musikbutik i Svendborg. Den kostede kun 35 kr., og så syntes jeg, at den var virkelig sjov, så jeg tænkte bare ”Hvorfor ikke?”. Jeg har spillet sammen med Stig, hvor vi havde en jødeharpe hver. Det var ret sjovt, for den kan mere, end man lige går og tror. Jeg har faktisk tre jødeharper i forskellig størrelse, og med forskellig lyd.«
Tobias Thybo – Jødeharpe
»Det var en julegave, men jeg ved alligevel godt hvor den er købt. Den er fra en tysk hjemmeside der hedder thomann.de, og har kostet omkring 350 kr.. Jeg blev inspireret af bandet Nór, til at anskaffe mig en, fordi jeg syntes den var rigtig spændende, og lækker af høre på. Lige pt. Spiller jeg ikke i nogen bands med den, men jeg har fremtidsplaner om nogle kalimba-eksperimenter.«
Frederik Bjerring – Kalimba
Vi har sat spot på dem, og har gjort hvad vi kan, for at opsnuse de mest mærkelige instrumenter, denne gamle skole kunne gemme på.
Her er fire af dem
»Jeg købte den for en måneds tid siden over nettet, og den ankom i vinterferien, mens jeg var på skiferie i Frankrig, hvor jeg bor. Den kostede 1000 €. Jeg købte den, fordi mine bands tit klager over, at min akustiske kontrabas spiller for svagt, så jeg tænkte, at jeg ville købe en, man kan skrue op for, og det kan man på den elektriske. Jeg vil sige, at den ikke har samme karisma som den store, men den er mere praktisk at transportere.«
Mattis Applequist – Elektrisk kontrabas
Nicolai Torp, chefredaktør
Hvad præcist går dit arbejde ud på?
»Jamen, jeg er chefredaktør. Det er mig, der ligger de overordnede linjer for bladet, og bestemmer hvad vi skal skrive om, og hvordan vi skal skrive det. Jeg har kontakt til de andre redaktører, der fortæller, hvad de har af materialer fra journalister mm..
Som chefredaktør tager man sig også af de mere kedelige ting som markedsføring, events og økonomi.«
Hvilken uddannelse har du taget, for at nå til hvor du er nu?
»Jeg læste film- og medievidenskab på KUA. Jeg havde faktisk troet, at jeg ville være filmjournalist, men fordi jeg interesserer mig mere for musik, valgte jeg at blive musikjournalist.
På Soundvenue er der faktisk ikke nogen af redaktørerne, der har taget en uddannelse på journalisthøjskolen. Jeg siger ikke, at man ikke skal tage en uddannelse, for det synes jeg man bør, men i det samfund vi lever i i dag, er der også mange andre måder at komme frem på, end ved slavisk at gå frem ved en uddannelse.«
Hvor ofte søger man nyt job, når man er i din branche?
»Jeg ved ikke helt, hvor ofte der skiftes job indenfor journalistik. Jeg har været med på Soundvenue siden begyndelsen, så jeg har aldrig haft hverken lyst eller behov for at skifte job. Men generelt er der stor arbejdsløshed inden for journalistik. Der er vitterligt ikke særlig mange arbejdspladser, så mange journalister ender desværre i kommunikation.«
Er dit job mentalt hårdt at have?
»Fordi Soundvenue stadig er et relativt lille magasin, er vi nødt til at spare rimelig meget her og der. Så der er ikke råd til, at ansætte en hel masse folk, til at ordne alle mulige ting. Derfor er vi nødt til at klare det hele selv. Så det er lange arbejdsdage, med utallige deadlines. Jeg arbejder op imod 50 timer om ugen, og hvis man ikke synes, det vi nu laver er fedt, så er det et meget hårdt job at have.«
Hvilke råd kan du give, hvis man gerne vil gå i dine fodspor?
»Hvis man gerne vil starte et blad, skal man også tage højde for alle de kedelige ting, som økonomi osv., så det kan godt være svært, hvis man ikke har andre med sig.
Men mit bedste råd, hvis man gerne vil være musikjournalist, er at skrive så meget man overhoved kan. Starte en blog med nogle venner, være med i skolebladet, og der fra få så meget erfaring man overhoved kan. Og så få kritik på det man laver. Selvom man nogen gange kan få nogle ordentlig hug, vil det alt sammen være med til, at gøre en bedre til det man gør.«
Hvordan starter man sit eget blad, og hvordan er livet som redaktør? Jeg har snakket med de to vigtigste hoveder på mode- og musikmagasinet Soundvenue, der har hjulpet mig, til at blive oplyst omkring det hektiske liv i journalistbranchen.
Kristian Keller, magasinredaktør
Hvad præcist går dit arbejde ud på?
»Jeg er magasinredaktør og ansvarlig for produktionen af al indhold til Soundvenue Magazine. Det vil sige udvælgelse af de artister vi skriver om, og hvordan vi dækker dem (forside, længere interview, kortere interview), ideer til længere featureartikler, korte nyhedsbaserede artikler, etc. Kort sagt idéudvikling og udvælgelse af alt materiale til magasinet. Derudover finder jeg ud af hvilke journalister, fotografer, makeupartister og stylister, der skal lave de forskellige opgaver, snakker pris med dem og idéudvikler med dem på de individuelle opgaver. Og så redigerer jeg efterfølgende alle tekster i magasinet.«
Hvilken uddannelse har du taget, for at nå til hvor du er nu?
»Jeg er journalistuddannet fra et amerikansk universitet, hvor jeg har en bachelor i journalistik og er et famøst speciale fra en mastergrad i journalistik.«
Hvor ofte søger man nyt job, når man er i din branche?
»Det er nok meget individuelt, men jeg tror, at hvis man først er fuldtidsansat på en kulturredaktion, så bliver mange hængende i ret mange år. Ofte opbygger journalisterne også en slags identitet via mediet, altså de fleste forbinder Erik Jensen eller Kim Skotte med Politiken. Det er selvfølgelig et plus for både journalisten og mediet.«
Hvilke type jobs har du haft, før du kom til at arbejde hos netop Soundvenue?
»Soundvenue er faktisk mit første fagrelevante fuldtidsjob, men jeg har op gennem min 'ungdom' skrevet for en masse publikationer, fra lokalsprøjten på Bornholm, da jeg var teenager, starte en skoleavis på min lokale Handelsskole, til at være redaktør på avisen på det universitet, hvor jeg læste i USA. Og jeg har jeg skrevet lidt freelance for forskellige danske medier.«
Hvad inspirerede dig til at vælge netop denne retning inden for journalistik?
»Jeg har altid interesseret mig utrolig meget for musik og godt kunne lide at formidle glæden ved musik. Det har jeg gjort på den ene eller anden måde i mange år. Men det var på mange måder lidt et tilfælde, at jeg endte med at gå den vej professionelt, tror jeg. Jeg manglede netværk indenfor branchen, da jeg kom til Danmark og freelancede forskellige steder, blandt andet hos Soundvenue, da de søgte anmeldere, og det udviklede sig i takt med, at magasinet blev et betalingsmagasin.«
Er dit job mentalt hårdt at have?
»Jobbet som musikjournalist generelt tror jeg ikke nødvendigvis er mentalt hårdt, men jobbet som magasinredaktør hos Soundvenue er forholdsvist hårdt. Der er meget at se til og et stort ansvar. Men generelt bør musikjournalister føle et stort ansvar overfor at være opsøgende og bredt orienterede, så deres valg af kunstnere bliver taget på et velovervejet grundlag.«
Hvilke råd kan du give, hvis man gerne vil gå i dine fodspor?
- er der nogen faldgrupper?
»Uh, det er svært Men jeg synes, det er vigtigt at finde ud af, hvad der driver værket. Hvis det er en forestilling om, at det er 'sejt' eller 'rock'n'roll' at være musikjournalist, så er man på afveje, men hvis det er en stor interesse for musik og en lyst til at udbrede den 'gode' musik, så er man måske mere på rette vej. Så synes jeg, at man skal prøve at blive oplyst omkring musik, høre meget musik og læse meget musikjournalistik. Og så skal man frem for alt få en masse erfaring: Søg praktikpladser, freelance (måske endda gratis, hvis nødvendigt i starten) og prøv at få foden indenfor, så du kan bevise dit værd – og vær ikke bange for at have markante holdninger, så længe de er velovervejede.«
Soundvenues Bagmænd
9 Svedige Sneakers
1
2
3
4
5
6
7
8
9
01. Adidas Gazelle 650 kr.
02. Vans Sk8 Hi 699 kr.
03. Nike Zoom Bruin SB 699 kr.
04. Vans Era 650 kr.
05. New Balance 699 kr.
06. Nike Challenger 699 kr.
07. Nike Free Run 500 kr.
08. Adidas La Trainer 699 kr.
09. Vans old Skool 699 kr.
Sneakers er et must-have, hvis man gerne vil stilsikkert gennem foråret.
Ud over deres smarte ydre, er de også ganske behagelige at gå i. Så hvis man både vil fuldende sit look, samt have det godt på fødderne, kan vi varmt anbefale disse ni fede fodbeklædninger.
Selvom det bare er en trist og grå mandag, kan man godt lade farverne præge sit valg at tøj. Dette har Kajsa Mia valgt at gøre, og dét fangede vores opmærksomhed.
Hvad har du på?
»En Vintage skjorte,
Cheap Monday-bukser,
Homemade øreringe,
Mormor-made sokker og
Dr. Martens-støvler«
idas afslappede og stilede outfit er toppet med et par svedige shorts, som giver sættet en speciel og interessant tone.
»En Cottonfieldskjorte, en JBS skjorte, Cheap Monday, hjemmestrikkede sokker, og halstørklædet er fra genbrug. «
Hvad har du på?
Et stilrent og enkelt outfit, er her blevet rundet af farverigt tørklæde. Dette giver et almindeligt sæt et friskt pust, og gør det mere interessant.
Hvad har du på?
»Vans Authentic,
Monki-strømpebukser,
H&M t-shirt,
Vintageshorts og
Vintagecardigan.«
Malthes klassiske ternede skjorte og jeans holder stadig. Det er afslappet, og stilet på samme tid.
Hvad har du på?
Vans old Skool,
Just Junkies jeans,
Unkown Vintageskjorte
og Benetton-briller.
TORSDAG
ONSDAG
TIRSDAG
MANDAG
Back Next