Soeren und Tinra

Musik kan ændre ens liv, og gennem årene er det lavet nogle albums, som har sat sig ekstra spor i folks hukommelse og sind. Vi har snakket med tre musikere, der hver har valgt en forskellig vej inden for musikken og har prøvet at sætte os ind i deres musikalske opvækst og liv, ved at spørge ind til hvilke album der har betydet mere end andre.

Britta Kold, klassisk violinist

01. Første album der betød noget
»Det første album jeg rigtig hørte, og som var mit eget på en måde, var Tori Amos’ Under the Pink. Jeg synes det er en super god plade, og så var det min. Jeg havde som barn lyttet til meget af min storebrors musik, men endelig fandt jeg noget, som jeg selv havde optaget, og som var helt specielt.«

02. Mit teenagesoundtrack
»Som ung hørte jeg en del pop. Bland andet en svensk sangerinde der hedder Lisa Nilsson. Det var sådan noget blød musik, med strygere og hele balladen.«

03. Fik mig til at være musiker
»Jeg begyndte at spille violin da jeg var syv, og spillede i et symfoniorkester. Her fik jeg en masse oplevelser, der var med til, at give mig smag for klassisk musik, «

04. Et musikalsk vendepunkt
»Da jeg begyndte på konservatoriet i Sverige, vendte mit musikalske liv fuldstændigt. Det var ikke længere en hobby, men noget der fyldte min hverdag hundrede procent. Der var musik over alt omkring mig, og jeg skulle have et langt større fokus, end jeg havde før.«

05. En stor inspiration
»Når man som jeg spiller klassisk musik på ”jobbet”, og hører mere rytmisk musik i fritiden, er der ikke noget, som har været en bestemt inspiration for mig. Men når jeg hører de store symfonier, som f.eks. Mozart og Bach har lavet, får jeg lyst til at være med i sammenhængen. Det giver mig en masse gejst, og giver mig en masse grund til at øve mig, så jeg kan være med i noget så stort!«
06. Ville ønske jeg havde lavet
»Hvis jeg skulle vælge et album, som jeg godt ville have indspillet, skulle det nok være en af Schostakovich’ strygerkvartetter. Men jeg har ikke noget behov eller ønske, om at indspille noget som helst. «

Ulrik Klostergaard, rytmisk pianist

01. Første album der betød noget
»Et album kaldet Culpeppers Orchard, som er noget god gammel dansk rock fra midten af 70’erne. Det gik rent ind, og den dag i dag, kan jeg stadig hele pladen udenad. Jeg havde det på spolebånd i sin tid, og spillede det over alt. Mig og en gruppe venner gik helt amok, og hørte det hele tiden. «

02. Mit teenagesoundtrack
»Hvis jeg ikke skal vælge Culpeppers Orchard, må det være et album af Talking Heads kaldet Remain in the Lights. Der har jeg været omkring de 19 år, og var i en meget syret periode. Når jegsatte denne plade på, var det som om, jeg blev suget ind i højtalerne, og ikke kunne andet end at sidde og koge til det.«

03. Fik mig til at være musiker
»Som 26-årrig spillede jeg dansktop til fester of andre arrangementer, for at tjene penge. Selvom det ikke just var min smag, var det dét, der gav mig mine første oplevelser med musik som et job. Jeg brugte denne slags musik som et redskab, men om det var det der fik mig til at være musiker, ved jeg ikke helt.«

04. Et musikalsk vendepunkt
»Jeg havde beskæftiget mig med kor i et stykke tid, uden egentlig at vide, hvad jeg ville med det. men da så Vocal Lines første plade udkom, blev jeg solgt samt sikker på, hvad jeg ville opnå med kor.«



05. En stor inspiration
»Op gennem 80’erne blev jeg inspireret af tonsvis musik. Jeg hørte rigtig meget af Peter Gabriel, Paul Simon og U2. de var virkelig med til at sætte skub i mit eget musikliv.«

06. Ville ønske jeg havde lavet
»Ja. Det må nok blive Paul Simons Rythem up the Saints. Det er et genialt album, der finder musik på måder, som jeg synes har helt fantastisk. Der er så mange lag i den måde han laver rytmisk musik på, og det er fyldt med fede temaer.«

Jan Schönemann, rytmisk guitarist

01. Første album der betød noget
»Som lille fik jeg en LP med Donovan. Den med Yellow is the Color. Det var noget folkemusik, der kom under oprøret, og var med i den tid, hvor der skete en masse i verden, og ikke mindst mit liv. «

02. Mit teenagesoundtrack
»Jeg opdagede Jimmi Hendrix som teenager, og blev helt forelsket i den enorme klang. Det er jo ikke så tekstpræget musik, men det passede virkelig min alder, med den store energi. Det var som en rejse til orkanens øje.«

03. Fik mig til at ville være musiker
»Jeg spillede i et band som ung, hvor vi var tre gutter, som spillede forskellig musik. Vi spillede blandt andet et Black Sabbath-nummer, som vækkede musikken i mig, og som stadig gør det.«

04. Et musikalsk vendepunkt
»Pigerne i min folkeskoleklasse lyttede til Bach. Det var meget interessant for mig, da jeg selv var og er en rytmisk dreng. Jeg fik optaget en af symfonierne, og da jeg satte mig ned for at høre det, faldt jeg simpelthen i søvn. Det var mærkeligt og anderledes, og virkede søvndyssende på mig «

05. En stor inspiration
»Jeg læste bogen Steppeulvene, som er en rigtig mystisk hippie-agtig bog, og jeg blev fascineret af hele den ”ensomme ulve-ting”. Efter at have læst bogen, opdagede jeg Steppenwolf, som var opkaldt efter bogen. Det var noget syret hippiemusik, som gav mig en masse inspiration.«


06. ville ønske jeg havde lavet
»Abbey Road af The Beatles tror jeg. Det er et intet mindre end genialt. Det er et album, der aldrig nogen sinde dør.«